LÆR MIG BEDRE AT KENDE

Hvem er jeg?

Så længe jeg kan huske...

... har jeg været optaget af hjemmesider, kommunikation og design. Noget af det startede nok med de mange timer, jeg brugte på Sims 3, hvor jeg byggede og indrettede boliger til virtuelle mennesker. Når jeg havde brug for en pause fra det, eksperimenterede jeg i stedet med billeder, redigering og collager.

Den nysgerrighed hænger stadig ved.

For mig handler design ikke kun om det visuelle. Det handler også om mennesker og om den oplevelse, man skaber for dem.

I min familie har måltidet altid været et naturligt samlingspunkt, hvilket gjorde, at min interesse for mad, mennesker og oplevelser førte mig derfor som 16-årig ind i restaurationsbranchen.

Ni år senere har den branche lært mig rigtig meget om service, kommunikation og om at forstå forskellige mennesker. Det tager jeg med mig ind i mit arbejde med design og digitale løsninger, hvor brugeren også skal føle sig set og forstået.

Derudover så elsker jeg detaljer, og jeg kan godt lide at gøre mig umage.
Også med det, som man måske ikke ser ved første øjekast.

Portræt af Channe Lykke Krog

Fra mennesker til digitale oplevelser

I dag går jeg på 3. semester af multimediedesignuddannelsen på UCL i Odense. Her får jeg lov til at kombinere min erfaring med mennesker og service med min interesse for teknologi, design og kommunikation.

Jeg er især blevet grebet af frontend-udvikling, hvor jeg kan arbejde på tværs af kode, UX, visuel kommunikation og tekst, for at finde ud af, hvordan delene bedst spiller sammen.

Samtidig fylder AI meget i min interesse for teknologi. Jeg bruger allerede AI som en naturlig del af min arbejdsgang til sparring, idéudvikling og effektivisering, men jeg er mindst lige så nysgerrig på, hvad der sker bag værktøjerne: hvordan teknologien udvikler sig, hvad modellerne kan og ikke kan, og hvordan man kan blive bedre til at bruge dem.

Så man kan godt sige, at jeg virkelig føler, at jeg har fundet min hylde. Jeg er stadig ny i branchen, og jeg håber derfor der er en plads til mig i mellem det kreative og det tekniske, hvor jeg også ser mig selv.

Channe Lykke Krog fotograferet i solnedgangens varme lys

Når skærmen lukkes...

Når jeg ikke sidder ved computeren med design eller kode, finder du mig højst sandsynligt i køkkenet sammen med min forlovede Michael, som til daglig arbejder som kok.

Vi har været sammen siden 2016 og deler en stor interesse for madlavning, vin og gode oplevelser. Derfor bliver vores spisebord også ofte samlingspunkt for venner og familie.

Vi elsker også at rejse og opleve nye steder og kulturer. Billedet er fra vores seneste rejse til Tyrkiet i sommeren 2026, hvor ferien blandt andet bød på masser af god grillmad og en ATV-tur i bjergene.

Når jeg skal lade op, behøver det dog ikke være mere kompliceret end en god middag i byen, en gåtur i naturen (og meget gerne med en flot solnedgang) eller tid sammen med de mennesker, jeg holder af.

Se mine projekter→
Channe og Michael på deres rejse til Tyrkiet

Tak fordi du læste med!

Venlig hilsen

Channe Lykke Krogs underskrift